I det fynske folks tjeneste

Liberal Alliance slagtes: - Vi kommer stærkt tilbage

Liberal Alliance mister deres mandat på Fyn og ni mandater på landsplan. Men det slår ikke fynske Carsten Bach fra LA ud. Han tror på, at de kommer stærkt tilbage.

00:57

Liberal Alliances spidskandiat på Fyn er optimist trods en gevaldig øretæve fra vælgerne.



Liberal Alliance mister med al sandsynlig deres mandat her på Fyn og ni mandater på landplan. Partiet står til at få i alt fire mandater. Men på trods af den store vælgerflugt er den fynske spidskandidat Carsten Bach optimistisk og stolt af resultaterne Liberal Alliance har opnået i regeringen.

- Jeg er helt sikker på, at vi kommer stærkt tilbage, siger Carsten Bach.

I 2015 var det Merete Risager, der var med til at vinde det fynske mandat til Liberal Alliance. Hun genopstiller ikke, og intet tyder på, at århusianeren Carsten Bach kan løfte arven efter Risager.

Læs også I morgen skal de kæmpe om pladsen: Radikale ser ud til at genvinde fynsk mandat

- Jeg tror på, at når det kommer til stykket, så kan danskerne godt se, at det borgerlige liberale projekt er det rigtige, frem for at skulle rende i en socialdemokratisk retning, som alle andre partier gør det i øjeblikket, siger Carsten Bach. 

Ikke en fejl at gå i regering

Endnu mens danskerne gik til valgurnerne kom partifællen Merete Riisager med udmeldingen om, at det ifølge hende var en fejl at gå i regering med så ungt et parti.

Den udmelding er Carsten Bach (LA) ikke helt enig i. 

- Nej det mener jeg bestemt ikke, siger Carsten Bach. 

Læs også DF står til halvering: - Det er voldsomt

- Meretes udmelding må hun selv kommentere på. Jeg kan kun konstatere, at vi har haft en stor indflydelse på politiken de seneste fire år, og jeg synes vi har været med til at rykke en hel del.

Carsten Bach spår i stedet, at regeringsperioden har været med til at styrke partiet. 

- Det har været det hele værd. Det har modnet Liberal Alliance at være i regeringen, og det kommer os meget til gavn senere, siger Carsten Bach.

02:39

Hør hele interviewet med Carsten Bach fra LA.

Luk video