I det fynske folks tjeneste

Min mening: Vi skal stoppe børnefattigdom

Jeg er hamrende bekymret for, hvad kontanthjælpsloftet, nedskæringer på integrationsydelseng de andre fattigdomsskabende reformer betyder for vores børn. Sådan siger Enhedslistens fynske folketingskandidat Victoria Velásquez.

00:44

Enhedslistens fynske kandidat vil afskaffe børnefattigdom ved blandt andet at stoppe kontanthjælpsloftet.

Af folketingskandidat Victoria Velásquez

Når politikerne fra Venstre og Dansk Folkeparti vedtager disse love, så betyder det, at antallet af børn, der lever i fattigdom, vokser. 64.500 børn oplever på nærmeste hold, at økonomien ikke rækker. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt.

Uhørt nedskæring

Derfor vil vi i Enhedslisten afskaffe kontanthjælpsloftet, der fx trækker børnepengene tilbage fra syge og arbejdsløse. Da regeringen og Dansk Folkeparti satte et ”loft” på, hvilken hjælp man kan få som forsørger på kontanthjælp, så ramte de først og fremmest børnene.

MIN MENING - PÅ VEJ MOD VALG

Frem mod det kommende folketingsvalg får de fynske folketingskandidater mulighed for at komme til orde med holdninger og meninger. Under rubikken ”Min mening” kan kandidaterne skrive indlæg, som kan danne grundlag for en debat med andre kandidater og vælgerne.

Samtidigt er det helt uhørt, at regeringen slipper afsted med at skære på det, der før hed integrationsydelsen. I forvejen havde Institut for Menneskerettigheder påpeget, om ydelsen var i strid med grundloven, fordi den var så sjælden lav, at folk ikke har råd til at købe mad, vintertøj til børnene eller den fornødne medicin.

Jeg kan ikke genkende det billede af Danmark, som Lars Løkke Rasmussen tegnede i sin nytårstale, hvor han sagde, at ”få har for meget og færre for lidt”. En tale, hvor han lagde vægt på at være barn af velfærdssamfundet, og at vi er ”et land uden store skel mellem rig og fattig”. For virkeligheden ser anderledes ud. Her stiger uligheden. I Odense vokser hvert 12. barn op i fattigdom, og Langeland er den kommune, hvor flest børn lever under fattigdomsgrænsen. Og vi ved, at det rammer børnene hårdt. Blot ét år i fattigdom betyder, at barnet har dårligere chancer i livet for fx at få en uddannelse.

Skoletaske i arv

Jeg talte med en kvinde, hvis mand er på førtidspension. Deres søn startede i skole i sommers og spurgte begejstret, om han måtte arve storebrorens gamle skoletaske. Det måtte han gerne. Drengen var lettet og svarede, at så behøvede de jo heller ikke bekymre sig om at bruge penge på det. Det gør ondt, når man som forældre prøver at skåne sit barn for at påtage sig de bekymringer og det ansvar, der følger med en presset økonomi. Vores børn skal ikke være små voksne, der har ondt i maven over, om familiens økonomi kan hænge sammen, fordi de skal have en ny badedragt eller på spejdertur.

Vi skal afskaffe børnefattigdom, så vi sikrer, at alle børn får en god og tryg start på livet. Ingen familier skal stå med hatten i hånden og presses ud i ydmygende situationer for at få råd til julegaver eller medicin. Vi skal afskaffe børnefattigdom, fordi alle børn er lige meget værd.

Vi har råd til det

To af de store syndere er kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen, som regeringen har skåret på igen, igen. Det skal gøres om. Vi skal rulle de fattigdomsskabende reformer tilbage og i stedet rulle værdigheden ud. Pludselig sygdom eller arbejdsløshed skal ikke være lig med social deroute. Og vi har råd til det. Siden 2002 er der hvert år givet over 81.000 kr. i skattenedsættelser til de 1 % rigeste i Danmark.

At børn vokser op i fattigdom er et politisk valg. Hvad vælger du?

 

Læs også Min mening: Forbyd veganermad i dagtilbud

 

Læs også Min mening: Drop besparelserne og flyt flere uddannelser til provinsen