Fantastiske Fællesskaber: Vi skal til en helt særlig kro for at finde vores anden finalist

Anden finalist er Fællesskabet fra Korinth Kro, som hver lørdag arbejder på at lappe hullerne i den over 200 år gamle bygning.

Der mødte TV 2/Fyn en bygning, der er over 200 år gammel, da han skulle ud og annoncere, at Foreningen Korinth Kro er kommet i finalen til Fantastiske Fællesskaber. Og det kunne ses.

Der var huller i gulvet, loftet og i væggene. Derudover var der støvet som bare pokker, og det umiddelbare indtryk man fik var, at stedet snildt kunne bruges i en horror-film. 

quote Hvis vi vinder, skal pengene bruges på et nyt tag på den gamle bygning. Derudover er der også mange flere huller, som der kan stoppes lidt penge i. Bygningerne er meget hærget, og de kræver en masse kærlighed

Anne Kyhn, Foreningen Korinth Kro

Stedet havde dog en charme, som man ikke oplever andre steder i Danmark. Korinth Kro har også en helt særlig historie - og siden 2016 har de også haft et helt særligt Fantastisk Fællesskab, som har arbejdet på at bygge Korinth Kro op igen.

- Det var en virkelig ægte overraskelse, da Preben Dahl annoncerede, at vi var i finalen. Vi havde en følelse af overraskelse, glæde og jubel. Det har virkelig en kæmpebetydning, at vores idealistiske fællesskab er blevet nomineret, siger Anne Kyhn til TV 2/Fyn.

Tom i årevis

Den gamle kro fra 1801 har stået tom i årevis. Kroen er på et par tusinde kvadratmeter, bevaringsværdig og kongelig privilegeret, og den indgår i et særligt kulturhistorisk miljø omkring Brahetrolleborg - og så er den en del af den Reventlowske fortælling.

- Det hele bliver kun renoveret og moderniseret. Der er ikke noget af det gamle, der bliver revet ned. Vi skal så vidt muligt forsøge at bibeholde stemningen og historien. Lokalerne og køkkenet skal selvfølgelig have en moderne standard, siger Anne Kyhn.

 

Solgt for en krone

I februar 2016 var kroen klar til at genopstå efter ni år uden liv. Tirsdag den 21. februar blev købsaftalen underskrevet, og kroen blev solgt til Foreningen Korinth Kro for en krone.

Kommunen besluttede i 2015, at bygningerne skulle rives ned - men det var Foreningen Korinth Kro ikke enige i.

- Jamen, vi kommer glidende ind i starten af 2016, hvor vi fik nys om, at kommunen ville rive de her fantastiske bygninger ned - og det synes vi bare ikke kunne være rigtigt. Derfor lavede vi denne her aftale om, at vi tog over, hvor vi ville lave Korinth Kro om til Korinth outdoor hostel, siger hun.

Der skal også være plads og tid til at hygge sig
Der skal også være plads og tid til at hygge sig
Foto: Kasper Eland Marquardtsen

Fællesskabet arbejder på den gamle kro hver lørdag, hvor de, udover at arbejde hårdt på at lappe huller, også har tid til at hygge sig. De får sig nemlig en gang god dansk mad, en snaps og måske også en enkelt øl klokken 12:30.

- Ja det er ikke bare hårdt arbejde - vi skal også kunne hygge os, og det gør vi selvfølgelig også med arbejdet her på Korinth Kro, men vi gør det også med at spise noget god frokost, siger Anne Kyhn. 

Fantastiske Fællesskaber er skabt i samarbejde mellem TV 2 Regionerne, Lokale og Anlægsfonden, Tuborgfondet og Made By Us.

Skriv FYN 2 til 1272 for at stemme på Foreningen Korinth Kro

Hvis du vil have, at Korinth Kro vinder Fantastiske Fællesskaber, så skal du huske at stemme på dem
Hvis du vil have, at Korinth Kro vinder Fantastiske Fællesskaber, så skal du huske at stemme på dem
Foto: Kasper Eland Marquardtsen

Foreningen Korinth Kro er anden finalist ud af vores i alt fem finalister - og ønsker du, at de skal vinde finalen til årets Fantastiske Fællesskaber, så skal du sende en sms til 1272, hvori du skriver ‘FYN 2’.

Pengepræmien lyder på 100.000 kroner, og hvis Foreningen Korinth Kro vinder, så skal de have et nyt tag til den gamle bygning.

quote vi kommer glidende ind i starten af 2016, hvor vi fik nys om, at kommunen ville rive de her fantastiske bygninger ned - og det synes vi bare ikke, kunne være rigtigt. Derfor lavede vi denne her aftale om, at vi tog over, hvor vi ville lave Korinth Kro om til Korinth outdoor hostel

Anne Kyhn, Foreningen Korinth Kro

- Hvis vi vinder, skal pengene bruges på et nyt tag på den gamle bygning. Derudover er der også mange flere huller, der kan stoppes lidt penge i. Bygningerne er meget hærgede, og de kræver en masse kærlighed, slutter Anne Kyhn.

Med over 200 medlemmer i Foreningen Korinth Kro, er der mange omkring byggeprojektet. Derfor skal pengene også bruges på en frivillig fest, hvor vi kan fejre, at vi har vundet. 

Se hele indslaget med Foreningen Korinth Kro her

Oversigt

    Oversigt