Viceborgmester taget for spritkørsel på Sydfyn

Viceborgmester i Roskilde blev mandag aften grebet i at køre spirituskørsel på landevej ved Oure

Roskilde Kommunes viceborgmester og formand for Venstres byrådsgruppe, Bjørn Dahl, blev i aftes klokken 20.50 stoppet ved Oure på Fyn af politiet og sigtet for spirituskørsel, skriver Dagbladet Roskilde.

Bjørn Dahl blev anholdt og taget med af politiet og måtte efterfølgende afgive en blodprøve, der skal fastslå den endelige promille, skriver Dagbladet Roskilde.

Ifølge Dagbladets oplysninger var det en kvindelig bilist, som fra sin mobiltelefon anmeldte den forankørende Saab, som hun mente kørte slingrende og med synlige tegn på spirituskørsel. Det skete på landevejen ved Oure nord for Svendborg i retning mod Hesselager.

Den kvindelige bilist tabte bilen af syne, men politiet bragte den senere til standsning. Det viste sig at være Roskildes 49-årige viceborgmester, Bjørn Dahl, som blev anholdt og sigtet for spirituskørsel. Bjørn Dahl blev igen løsladt, da han havde afgivet blodprøve.

Bjørn Dahl valgte i går eftermiddag at sygemelde sig, og pressen blev orienteret i en kortfattet pressemeddelelse fra formanden for Venstre i Roskilde Kommune, Holger Hasle Nielsen.

Oversigt

    Oversigt