I det fynske folks tjeneste

Viceborgmester: Tomrum i ledelsen er kaotisk

Langelands borgmester, Bjarne Nielsen, mener ikke, at det er et problem, at han har to kasketter. Viceborgmester kalder tilstandene kaotiske.

00:11

Viceborgmester om forholdene på ledelsesgangen i Langelands Kommune.

De kaotiske forhold på asylområdet i Langeland Kommune kommer samtidig med, at kommunen står i et ledelsesmæssigt vakuum. 

I september blev udviklingsdirektøren sparet væk, og i mandags blev asyldirektør Sisi Eibye fyret. 
Derudover har kommunaldirektørens kontor stået tomt siden februar i år, hvor han blev fyret. 

Når der sker så meget på asylområdet, kunne det selvfølgelig været rart med en kommunaldirektør

Langelands borgmester Bjarne Nielsen (V)

Ledelsesmæssigt vakuum

De ledelsesmæssige forhold i kommunen møder nu kritik fra oppositionen. 

- Det har været meget kaotisk, da der ikke har været nogen til at tage hånd om de forskellige sager på det niveau, som embedsmændene plejer, siger Langelands Kommunes viceborgmester Lisa Pihl Jensen (S). 

Læs også Langeland fyrer kommunaldirektør

Hun bliver bakket op af professor i offentlig organisation og ledelse ved Syddansk Universitet Kurt Klaudi. 

- Det er for stor en organisation til, at man normalt vil have sådan et ledelsesmæssigt tomrum. Så det er meget usædvanligt, at man ikke enten konstituerer en chef, eller meget hurtigt får ansat en ny kommunaldirektør, siger Kurt Klaudi. 

Lisa Pihl Jensen mener, at forholdene kan skyldes for høje lønningerne, men det aviser borgmesteren: 

00:35 Luk video

Borgmester: Det gør ikke den store forskel 

Langelands Borgmester er ikke enig. Han mener, at kommunen har kunne løse opgaverne tilfredsstillende uden en kommunaldirektør. Men vedkender også, at der er situationer, hvor en sådan kunne være rar at have. 

- Når der sker så meget på asylområdet, kunne det selvfølgelig været rart med en kommunaldirektør, siger Langelands borgmester Bjarne Nielsen (V).

Derudover mener han ikke, at det gør den store forskel. 

- Der er jo ikke den store forskel. Det er bare direktørerne, der refererer direkte til borgmesteren i stedet for, at de havde refereret til kommunaldirektøren. Det, synes jeg ikke, er det store problem, siger Langelands borgmester Bjarne Nielsen. 

Borgmesteren forventer, at Langelands Kommune kan ansætte en ny kommunaldirektør 1. marts 2017. 

Se hele indslaget her. 

02:04 Luk video

Læs også Medie: Chefer i kommunen kendte til sexsag i Tullebølle