Video fra Odenses største hotel: Smugkig på Hotel Odeons udsigt

Hotel Odeon bliver Odenses største hotel. Det åbner først til oktober, men studerende fra turist- og hoteluddannelsen på Erhvervsakademiet Lillebælt fik tirsdag lov at smugkigge.

Et af Odenses helt store prestigebyggerier, Hotel Odeon, står klar til indvielse i slutningen af oktober.

Men tirsdag fik studerende fra Erhvervsakademiet Lillebælts turisme- og hoteluddannelse lov at smugkigge på faciliteterne.

Efter rundvisningen var Niklas Bossen imponeret over byggeriet.

- De tænker nyt og anderledes, og man formår at inddrage meget af det nordiske i indretningen, og det, synes jeg, er meget interessant. Det skaber et helt anderledes hotelkoncept, som jeg synes er meget spændende at se, hvordan udvikler sig, lød det fra den unge studerende.

Men Hotel Odeon bliver med sine 9.000 kvadratmeter og 234 værelser, to suiter og restaurant Odenses største hotel.

Bag byggeriet står entreprenørfirmaet KPC, som bygger for den fynske Leasy-rigmand Niels Thorborg.

Erhvervsmanden har været med helt ned i detaljen i hotellets udtryk, som er et forsøg på at skabe noget, som på én gang er internationalt og nordisk.

Hotel Odeon vil også gerne invitere Odenseanerne indenfor. Det fortæller indretningsdesigner Pernille Arlien Søborg.

Det fortæller projektets indretningsdesigner Pernille Arlien Søborg, som også stod for dagens rundvisning.

- Det, man kendetegner den nye nordiske stil ved, er, at det er godt gedigent håndværk. Det har man selvfølgelig altid vægtet i Danmark, men det er også den der varme, der er kommet ind i dansk design, siger Pernille Arlien Søborg.

Også for Odenseanere

Skal hotellet trække nye kunder til byen eller stjæle af de eksisterende?

- Vi håber selvfølgelig på, at vi kan bidrage til, at Odense også bliver en ny rejsedestination mere, end den er i forvejen. Der er ikke særlig langt fra Arhus og København og alle de andre store byer, siger Pernille Arlien Søborg.

Men Hotel Odeon skal også være for fynboerne.

- Vi vil også rigtig gerne tiltrække mellemsegmentet. Det er et firestjernet hotel, men vi har ikke firestjernede priser. Vi håber også meget, at folk her fra byen får lyst til at komme og bruge restauranten og vores konferencelokaler, siger Pernille Arlien Søborg.

Oversigt

    Oversigt