VIDEO: Mikkel var på Shell, da tysk HA'er blev skudt

Billeder fra lørdagens skuddrama på en tankstation i Odense, hvor en tysk rocker blev skudt i benet.

400 meter fra Black Armys klubhus på Nyborgvej i Odense blev en tysk Hells Angels-rocker lørdag aften såret af skud i benet. Fotograf Nicolai Brix var på stedet og talte blandt andet med et øjenvidne. Artiklen om øjenvidnet bragte vi i nat, men her får I også billederne fra stedet.

De tyske rockere var på til en fest i Hells Angels' klubhus på Langelandsvej i Nyborg. Rockerne skulle fejre, at klubbens afdelinger i Odense, Aalborg og Amager i år har 20 års fødselsdag og samtidig markere, at det er omkring et år siden, at banden flyttede ind i klubhuset på Langelandsvej i Nyborg.

Ved festen i Nyborg blev der beslaglagt euforiserende stoffer, men intet der kan knyttes til skudepisoden på den odenseanske tankstation. I forbindelse en visitation ved OUH blev der beslaglagt et slagvåben.

En 19-årig banderelateret mand er anholdt sigtet for drabsforsøg i sagen. Han fremstilles af sikkerhedshensyn senere i dag i et hemmeligt grundlovsforhør.

Den sårede rocker er fortsat indlagt på Odense Universitetshospital. 

 

 

Oversigt

    Oversigt