Video: Rock under Broen fra luften

For 25. gang blev der lørdag afholdt Rock under Broen i Middelfart. Selvom festivalen har sølvbryllup er intet som det plejer.

- Hele pladsen er flyttet rundt. Scenen er flyttet og intet står som det plejer. Vi har åbnet op til Lillebælt, og i stedet for at skærme op byder vi sejlerne velkommen, siger Peter Zederkof fra bestyrelsen.

14.000 gæster er der plads til på arealerne under Lillebæltsbroen, og arrangørerne er optimistiske, selvom der endnu ikke er overblik over økonomien.

- Vi har solgt rigtig mange billetter, men de fleste bliver solgt på dagen. Vejret er jo godt, så vi regner med at få succes, siger Peter Zederkof.

Sidste år kom Rock under Broen ud med drønende underskud og nye folk tog fat for at få reetableret festivalen.

- Hvis vi ikke får succes i år, så er der ikke noget der hedder rock under broen til næste år, lyder det fra arrangøren.

Oversigt

    Oversigt