I det fynske folks tjeneste

Videoovervågning af Kongens Have

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Odense kræver indført videoovervågning af Kongens Have. De mener, det vil øge borgernes tryghed og nedbringe antallet af overfald i parken.

Overvågning er blevet lovligt

Kravet fra Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, DSU, kommer fordi det er blevet tilladt at overvåge offentlige steder, hvis der er politimæssige argumenter for det.

DSU mener, der er vægtige argumenter for at etablere videoovervågning i Kongens Have i Odense.

- Dels vil borgernes tryghed blive øget betydeligt, men derudover er jeg faktisk overbevist om, at det vil mindske antallet af røveriske overfald i haven, siger formanden for DSU Odense, Thomas Funding.

Todelt politik mod kriminalitet

DSU er klar over at overvågning er symptombehandling og at det ikke løser det egentlige problem, der ligger bag overfald og røverier.

De ser dog ikke noget galt i, at Odense Kommune fører en todelt politik, hvor man både er hård mod kriminalitet og hård mod årsagerne.