Vidne blev truet med råddent kød

Centralt vidne i narkosag mod rockerrelaterede mænd er flere gange forsøgt truet til tavshed. Anklager krævede lukkede døre i retssag.

Det kan give problemer at vidne mod påståede narkobagmænd. Det har en mand oplevet efter, at han har fortalt politiet om omfattede narkoleverancer mellem flere fremtrædende rockere fra Hells Angels og deres venner.

Oplysningerne kom frem på andendagen i den storstilede narkoretssag i Odense.

Ifølge politiet er vidnet flere gange blevet truet, og på et tidspunkt brød ukendte gerningsmænd ind i vidnets lejlighed og efterlod en sæk råddent kød. Anklageren i sagen mener, at kødet blev efterladt alene for at true vidnet til tavshed.

Derfor vil hun også have dørene lukket, når vidnet skal fortælle, hvad han ved om den sag, der lige nu kører ved Retten i Odense.

Oversigt

    Oversigt