I det fynske folks tjeneste

Vidne: Familien gik på vejen

Den 23-årige mand, der onsdag påkørte tre fodgængere ved Middelfart, har formentlig ikke haft en chance for at se familien. I følge et vidne gik otte personer ude på selve vejen ved Kustrup kort før påkørslen.

De tre dræbte var sammen med fem andre familiemedlemmer ude at gå en tur onsdag eftermiddag. Ved Kustrup blev de ramt, da den 23-årige bilist skulle foretage en overhaling, og i følge et vidne har bilisten ikke haft en chance for at undvige familien. Sammen med sin familie passerede han gruppen kort før den tragiske ulykke.

- De befandt sig ude på vejen i vores modkørende side, og der var ikke en af dem, der havde en reflekser på. De var mange mennesker, og de gik i mørkt tøj, fortæller en anonym familiefar til Ekstra Bladet.

Vagthavende ved Fyns Politi vil hverken afvise eller bekræfte, at de påkørte gik på vejen.

- De gik på kørebanen, men hvor langt fra siden ved vi ikke endnu. Den 23-årige har blot fortalt, at han overhovedet ikke så personerne før han ramte dem, siger vagtchef ved Fyns Politi, Hans Frederiksen.

Fyns Politi fortsætter torsdag undersøgelsen omkring den tragiske ulykke. Foreløbig er den 23-årige bilist afhørt og løsladt, men sigtet for uagtsomt manddrab.

Vær at vide om reflekser

Ved du noget? Så send os et tip