Vidne filmede overfald

Et vaks vidne stod klar med videokameraet, da en mand overfaldt sin kæreste efter biluheld.

Søndag morgen kørte et kærestepar i hver sin bil efter hinanden på Henriettevej i Odense. Da kvinden bremsede op, kørte manden op bag i hendes bil.

Det gjorde ham så vred, at han steg ud af bilen og langede sin kæreste to knytnæveslag. Han gik tilbage i bilen, kørte lidt videre, men vendte straks efter tilbage til kvinden, som han sparkede to gange i maven.

Kvinden har meldt sin kæreste til politiet, der har god hjælp i et vidne, der filmede hele overfaldet.

Oversigt

    Oversigt