I det fynske folks tjeneste

Vidne holdt øje med indbrudstyve

Det blev til flere forsøg på at bryde ind - men tre mænd måtte opgive og blev anholdt kort efter forsøget. Takket være et vidne, der holdt øje med mændene

Det gik på ingen måde, som tre mænd måske havde forventet, da de forsøgte at bryde ind i et hus på Jernbanegade natten til fredag.

Et vidne så nemlig de tre mænd forsøge at knuse et vindue i et opgangsparti til Ungekontakten i Jernbanegade.

Vidnet ringede til Fyns Politi og holdt samtidig øje med mændene.

- Det mislykkedes åbentbart at knuse opgangspartiet - så de forsøgte at bryde en dør op med et koben, fortæller vagtchefen fra Fyns Politi.

Hele tiden holdt vidnet øje med mændene indtil en patrulje kom til stedet og anholdt de tre mænd på 30, 24 og 23 år.

Mændene nåede aldrig at komme ind i Ungekontakten.

- Det er et forsøg på indbrud, men nu skal de afhøres, og der skal tages stilling til om de skal fremstilles i et grundlovsforhør senere, siger vagtchefen.

Ved du noget? Så send os et tip