Vidne overfaldet i retsbygningen

Fyns Politi måtte torsdag rykke ud til en retssag i Odense, da et vidne blev overfaldet i venterummet i domhuset.

Vidnet var tidligere gift med den tiltalte i retssagen - en kvinde, der er tiltalt for vold mod deres fælles barn. Da manden sad og ventede på at komme til at vidne, mødte venner og familie til kvinden op i venterummet og overfaldt vidnet.

To af de formodede gerningsmænd er blevet anholdt, og vidnet bliver afhørt om overfaldet.

Retssagen blev afbrudt efter optøjerne i domhuset.

Oversigt

    Oversigt