I det fynske folks tjeneste

Vidner efterlyses til bankrøveri

Røveren der truede sig til 25.300 kr. i Danske Bank i Sdr. Nærå, den 20. februar, er stadig på fri fod. Politiet efterlyser nu vidner, der kan hjælpe til opklaringen.

-

Røveren der truede sig til 25.300 kr. i Danske Bank i Sdr. Nærå, den 20. februar, er stadig på fri fod.
Politiet efterlyser nu vidner, der kan hjælpe til opklaringen.

Røveriet fandt sted kl. 10.20, hvor gerningsmanden kom ind i banken med et oversavet \"side-by-side\"- jagtgevær, og under trusler fik udleveret pengene.
Han kørte væk fra banken i en sølvgrå firedørs Mazda 626, årgang 1985, med registreringsnummeret \"OU 34 933\".

Mulig flugtrute
Flugtbilen blev kort efter røveriet efterladt på Røjrupvej, umiddelbart syd for motorvej E 20 på parkeringspladsen \"Bymosen\". Politiet angiver en mulig flugtvej fra Sdr. Nærå til Røjrupvej ad Kirkevej, Torpegårdsvej, Hudevad Byvej, Elværksvej, Ørbækvej,  Rolfvej, Kappendrupvej, Rolfstedvejen, Vesterskovvej, Røjrupvej.  

Vidner til røveriet, flugtruten eller andet der kan hjælpe med opklaringen, kan kontakte kriminalpolitiet i Odense på tlf. 66 14 14 48.