I det fynske folks tjeneste

Vigepladser og shunts til cyklisterne

Det bliver nemmer og mere sikkert at cykle rundt på Fyn. Amtet vil oprette 22 nye cykelvigepladser og 12 nye såkaldte cykelshunts rundt omkring på Fyn.

-

Det bliver nemmer og mere sikkert at cykle rundt på Fyn. Amtet vil oprette 22 nye cykelvigepladser og 12 nye såkaldte cykelshunts rundt omkring på Fyn.

Det er en særlig pulje på fem milllioner kroner til trafiksikkerhedsfremmende tiltag, der nu bliver brugt på at forbedre cykelruterne. Amtet vil bruge 300.000 kroner til at etablere cykelvigepladser og 340.000 kroner til cykelstier uden om lysreguleringen - de såkaldte cykelshunts.

Cykelvigepladserne bliver brugt af venstresvingende cyklister i i kryds på landevejstrækninger, hvor der ikke er er cykelstier. Vigepladserne giver cyklisterne en lille plads, hvor de kan holde og vente indtil de kan svinge.

Cykelshunts er cykelstier, der leder cyklisterne uden om lyssignalerne, når de skal svinge til højre. Der er allerede etableret flere shunts i Odense, og de 12 nye shunts vil blive anlagt i Odense og Vissenbjerg.