Viggo Hansen skylder 35 millioner

Inde eller ude? Fionia Banks 92.000 kunder er nu blevet fordelt. 2000 af dem har så dårlig økonomi, at de ikke får lov til at komme med over i Nordea. Landmand Viggo Hansen er en af de 2000.

Viggo Hansen fra Ejby ejer 300 malkekøer og 200 hektar jord, hvor han dyrker majs, byg, hvede og græs. Indtil for få år siden gik det godt, men nu er økonomien slået i stykker. Og Viggo Hansen skylder mellem 30 og 35 mio. kr.

Derfor har han ligesom knapt 100 andre fynske landmænd fået et brev om, at han ikke er ønsket i Nordea. Han ryger nu over i den nyoprettede datterbank under Finansiel Stabilitet.

- Det var vi sådan set forberedte på, fortæller Viggo Hansen til TV 2/FYN.

Landmændene står for en gæld på cirka 500 millioner kr. af de 10 milliarder, der føres over i banken under Finansiel Stabilitet. Viggo Hansen har allerede skåret ind til benet og har nu kun tre ansatte.

TV 2/FYN har meget mere om sagen i vores udsendelse klokken 19.30.

Finansiel Stabilitet

Oversigt

    Oversigt