Vigtig bro genåbner: Trafikkaos og støjgener slutter onsdag

Onsdag morgen den 30. november kan borgere og virksomheder i det nordvestlige Odense se frem til at trafikkaos og støjgener er overstået.

Efter fem års reparationsarbejde bliver Rismarksbroen, der er en af de vigtige forbindelser mellem Nordfyn og Odense, åbnet for biler og lastbiler.

Arbejdet på broen har betydet, at tung trafik er blevet dirigeret udenom blandt andet gennem Tarup, hvor beboerne har lidt under støj og trafikpropper.

Dagligvarebutikken Løvbjerg har oplevet fald i antallet af kunder, og vejarbejdet har medført forhindringer for Dekra, der uddanner chauffører.

Derfor glæder alle sig til den befærdede bro igen bliver åben.

- Vi er lettet og glæder os til broen åbner, siger Martin Ross Søberg, Uddannelseschef hos Dekra i Tarup,

- Nu glæder vi os til den åbner 30. november, så alle kan køre over og føle sig trygge. Folk fortæller, at der er lidt presset derovre. Jeg kører der selv hver dag, og man slår sidespejlene ind en gang imellem, siger Ulrik Rasmussen, butikschef i Løvbjerg Supermarked i Tarup. 

 

 

Betonen, som broen er lavet af, var så medtaget af slid, fugt og klorider, at den for fem år siden måtte lukkes for lastbiler.

Oprindeligt var der afsat 65 millioner kroner til renoveringen, men regningen er blevet 4,7 millioner mindre, og broen bliver åbnet før tidligere antaget.

 

Rismarksbroen renoveret billigere og hurtigere end antaget

 

Oversigt

    Oversigt