I det fynske folks tjeneste

Vigtige point til Aarup

Aarup tog tirsdag eftermiddag tre vigtige point i kampen om at undgå nedrykning fra 2. division. Holdet vandt 2-1 i bundbraget mod Lindholm.

Fynboerne ligger dog stadig til nedrykning, men med udebanesejren tirsdag er der stadig en chance for, at Aarup kan redde sig en sæson til i 2. division. Havde holdet tabt til Lindholm, kunne det næppe nås.

Aarup bragte sig foran 1-0 seks minutter inde i 2. halvleg på et mål af Michael Sørensen. 20 minutter senere udlignede Lindholm. Ni minutter før tid sørgede dobbelt-målscoreren Michael Sørensen for den fynske sejr.

Otterup tabte

Otterup havde fået det forkerte ben ud af sengen og måtte indkassere et af de nederlag, man helst vil glemme hurtigt igen.

På hjemmebane tabe Otterup 0-5 til Aarhus Fremad. Alle fem mål blev scoret i 2. halvleg.

Selvom Otterup ligger over nedrykningsstregen, kan de endnu ikke være helt sikre på en sæson mere i 2. division.

Målløse Svendborg

Svendborg formåede ikke at udnytte, at Brabrand fik en spiller udvist allerede efter 15 minutter.

Sydfynboerne fik ikke scoret i udebanekampen i Aarhus, men det gjorde Brabrand heller ikke.

Ved du noget? Så send os et tip