Vigtigt nyt bevis i drabssag

Politiet har fundet den papirkniv, som en 64-årig mand stak i maven på sin 47-årige kæreste, inden han kvalte hende.

Kniven blev fundet i en kloak i nærheden af den dræbtes bopæl, oplyser lederen af efterforskningen, Henrik Justesen, Fyns Politi.

Kvinden blev fundet død i hendes rækkehus på Bredagerløkken i Odense tirsdag d. 5. maj.

En obduktion viste, at hun var blevet stukket i maven med en kniv, og at hun var blevet kvalt.

To dage efter kunne politiet anholde den 64-årige mand i Helsingør. Han erkendte at have forvoldt kvindens død i raseri, fordi hun havde fundet en anden kæreste.

Han benægter dog, at han havde til hensigt at dræbe hende.

Manden sidder varetægtsfængslet frem til d. 4. juni.

Oversigt

    Oversigt