Vigtigt point til GOGs damer

GOGs damer kunne på mirakuløs vis tage et point med sig hjem fra Randers, da de spillede uafgjort 24-24.

Fynboerne var ellers 6 mål bagud i halvlegen ved stillingen 14-8, men fynboerne lod sig ikke knække og udnyttede et svagt spillende Randers hold.
 
Den seneste uge har der været ballade i Randers på grund af kontraktbruddet med fløjspilleren Ann Grethe Nørgaard. Det har måske siddet i jydernes tanker, for i anden halvleg faldt kronjydernes spil fra hinanden.

Det udnyttede GOG og bragte sig blandt andet foran med 23-22 blot få minutter før slutfløjtet. Trods pointet ligger GOG fortsat i bunden af ligaen med blot tre point for syv kampe.

Oversigt

    Oversigt