Vikar får betinget dom for vold mod skoledrenge

Vold mod skoledrenge koster tidligere lærervikar fra Hunderupskolen 14 dages betinget fængsel

En tidligere lærervikar blev onsdag eftermiddag idømt 14 dages betinget fængsel for vold mod to elever i december sidste år på Hunderupskolen i Odense.

Han erkendte i retten at have trukket de to drenge af sted i håndleddene, men nægtede slag og kvælertag. Han fortalte i retten, at han ikke har fået nogen pædagogiske kurser eller vejledning i forbindelse med sit arbejde.

Dagen efter overfaldet var manden fortsat lærervikar på skolen. Først senere på dagen blev han fritaget fra tjeneste og indkaldt til en tjenstlig samtale.

Forsvarer: En halv sejr

Hverken Hunderupskolen eller Børne- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune opfordrede forældrene til at dokumentere skaderne eller politianmelde sagen. Det gjorde den ene af drengene, 11-årige Noahs, forældre på eget initiativ.

Forældrene til Noah kritiserede Hunderupskolen for ikke at have kontaktet dem efter episoden, der fandt sted i december sidste år. Den eneste kontakt fra skolen var en mail via forældreintra.

- Jeg er rasende. Jeg synes simpelthen, at det er hovedrystende, lød det fra Charlotte Ruus på TV 2/FYN efter hændelsen.

Anklager: Man kan både være tilfreds og ikke tilfreds med dommen

Skoleleder Helle Hjorth beklagede efterfølgende forløbet i sagen. I marts oplyste hun, at skolebestyrelsen på Hunderupskolen nu skulle drøfte, hvilke retningslinjer der eventuelt skal laves for at håndtere den slags sager fremover.

Oversigt

    Oversigt