I det fynske folks tjeneste

Vikarbureau snød ansatte

Vikarfirmaet Euro Temp ApS under ledelse af direktør Erik Mørk mangler at udbetale pension og feriepenge til sine ansatte.

Det oplyser 3F Odense GOPS til Fagbladet 3F onsdag formiddag.

Erik Mørk har siden august 2011 været fast, storleverandør af underbetalt, østeuropæisk arbejdskraft til Danmarks største

tomatproducent, Alfred Pedersen & Søn.

Tidligere har to andre vikarfirmaer under Erik Mørks ledelse systematisk og i stor stil underbetalt medarbejdere for et millionbeløb.

Anna Lise Vindeløv, faglig sekretær hos 3F Odense GOPS, kalder

vikardirektørens opførsel for svineri, skriver 3F:

- Det nye vikarfirma ligner endnu et useriøst firma. Arbejdsgiveren har løbende trukket medarbejdere for bidrag til pension og flere gange påstået over for os, at han havde indbetalt pension, men det havde han altså alligevel ikke, siger Anna Lise Vindeløv.

Arbejdsgiveren har også rettet i ansættelseskontrakter. Og vi

har ikke som aftalt fået dokumentation for, at vikarerne har

fået indbetalt løn på deres konto, tilføjer hun.

Ved du noget? Så send os et tip