I det fynske folks tjeneste

Vikaren fra Helvede ryger ud af Folketinget

Karsten Hønge ryger ud af Folketinget, når det nye folketingsår begynder til oktober.

Den fynske SF'er Karsten Hønge ryger ud af Folketinget når et nyt folketingsår begynder til oktober.

Karsten Hønge har været suppleant for Anne Baastrup der er sygemeldt på grund af stress. Men Anne Baastrup forventer at være klar til at genindtræde i Folketinget, når det åbner igen første tirsdag i oktober, og dermed ryger Karsten Hønge ud.

Anne Baastrup tog orlov i januar og blev afløst af Karsten Hønge, der allerede kort tid efter sin indtræden i Folketinget

stillede sig kritisk over for blandt andet SFs opbakning til, at regeringen ville sælge statslige DONG-aktier til den amerikanske investeringsbank Goldmann Sachs.

Kort tid efter Karsten Hønges kritik valgte daværende SF-formand Annette Vilhelmsen at trække SF ud af regeringen på grund af partiets splittelse i forbindelse med aktiesalget. Samtidig trak hun sig også som formand.

Karsten Hønge fik i forbindelse med sin kritik af DONG-salget kæle- eller øgenavnet "vikaren fra Helvede".

Karsten Hønge blev første gang valgt til Folketinget i 2007.

Ved kommunal- og regionsvalget i 2013 blev Karsten Hønge valgt som spidskandidat for SF til regionsrådet i Region Syddanmark.

Ved du noget? Så send os et tip