I det fynske folks tjeneste

Fynsk vikinge-øl til USA: Det er som juleaften

Fynske specialøl inspireret af vikingetiden bliver onsdag sendt over Atlanten til Californien.

00:26

1 af 2

Onsdag fylder Munkebo Mikrobryg 22 paller med to slags specialøl og sender dem over Atlanten.

Kursen bliver lagt mod Californien, hvor køberen har udvalgt to fynske øl på grund af deres fortælling om danske vikinger.

Det er første gang Claus Christensen, ejer af Munkebo Mikrobryg, sælger øl til USA. Han fortæller, at de fynske dråber mødes med efterspørgsel, da amerikanerne har stor interesse for dansk kulturarv og vikingetid.

- Det er som juleaften for os, fortæller en glad ejer af bryggeriet, siger han til TV 2 Fyn.

Østfyns museer: Vigtigt at fortælle om vikingerne

Ladby Museum og Østfyns Museer samarbejder med Munkebo Mikrobryg om at formidle vikingetiden til de amerikanske kunder.

Museerne bruger øllene til at formidle historie om vikingetiden. Med en øl fra Munkebo Mikrobryg i hånden, kan man altså blive klogere på den danske kulturarv. Den er nemlig printet på etiketten, fortæller museumsinspektør Troels Malthe Borch.

- Vikingetiden er kendt i udlandet og er et kendt brand. Generelt bliver der søgt meget efter ting med historie, så det er vores samarbejde med bryggeriet er en anderledes og god måde at markedsføre vikingetiden på, siger han til TV 2 Fyn.

Interessen viser sig også på Facebook, hvor Østfyns Museer har mange følgere fra USA.

Disse øl skal drikkes i Californien

  • Viking King 
    Har fået navn efter den vikingekonge, der er begravet i sit skib i Ladby på Østfyn. Øllenes smag er inspireret af nogle af de ting, man fandt spor efter i kongens grav.
 
  • Revningekvindens Bryg
    Har fået navn efter en lille, forgyldt figur fra 800-tallet, der blev fundet ved Revninge. Denne bryg er tilsat havtorn, som kendes tilbage fra vikingetiden.

 

Læs også Eksportsucces: Amerikanerne er vilde med fynske havemøbler