I det fynske folks tjeneste

Vikingehus totalt udbrændt

00:36

1 af 2

Et vikingehus med stråtag udbrændte fuldstændig onsdag eftermiddag ved Langeskov. Museumsinspektør kalder branden et stort tab.

Huset, der er ejet af Kerteminde Kommune, men bliver drevet af Østfyns Museer, bliver brugt til formidling, undervisning og arrangementer.

- Det er et meget stort tab. Vi brugte huset til at formidle vikingernes hverdagsliv. Huset var bygget helt af frivillige, og de er meget berørte over branden, siger museumsinspektør Mette Ladegaard Thøgersen fra Østfyns Museer.

Det er uklart, hvordan ilden er opstået. Huset rummer blandt andet et åbent ildsted midt i huset, og modtager jævnligt besøg af skoleklasser.

Alarmen gik klokken 15.21. Huset var onsdag eftermiddag omspændt af flammer, og brandvæsnet kæmpede forgæves for at få bugt med flammerne.

- Det er ikke noget tilbage nu. Det erhelt udbrændt og forkullet, siger Mette Ladegaard Thøgersen.

Vikingehuset blev åbnet i 2007 og er en kopi af et rigtigt vikingehus fra Langeskov-egnen. Det er bygget af frivillige som brugte hundredvis af timer på at få etableret vikingehuset ved Bytoften.

Brandårsagen er indtil videre ukendt.

- Jeg ved, at vi havde besøg af en skoleklasse i formiddags, men om der er en sammenhæng med brandårsagen, det ved jeg ikke for vi har ikke kunne få fat i dem, siger Mette Ladegaard Thøgersen.

Ved du noget? Så send os et tip