I det fynske folks tjeneste

Viktor Axelsen besejrer topseedet japaner

Badmintonspilleren Viktor Axelsen fik en god sejr, da han besejrede topseedede Sho Sasaki ved Singapore Open.

18-årige Viktor Axelsen fik en af karrierens gode sejre, da han onsdag spillede sig videre fra første runde ved Super Series-turneringen Singapore Open.

Den useedede dansker besejrede den topseedede japaner, Sho Sasaki, der er nummer seks på verdensranglisten.

Viktor Axelsen, som er nummer 22 i verden, vandt efter tre sæt med cifrene 21-10, 15-21, 21-12.

To danske herredoubler er videre, eftersom Jonas Rasmussen/Mads Conrad-Petersen og Christian Skovgaard/Mads Pieler Kolding spillede sig videre fra første runde.

I mixeddouble røg Mads Pieler Kolding ud sammen med makkeren, Julie Houmann.

Ingen af de danske OL-spillere er med i turneringen i Singapore.

Slår en 6?er

- Lige siden jeg landede her i Singapore, har jeg følt mig godt tilpas. Jeg har forberedt mig det bedste jeg har lært - og så får jeg det hele til at gå op i en helhed i det meste af kampen. 2 sæt får jeg spillet for kort p.g.a. af vinden, men formår at holde hovedet koldt og starter 3 sæt lidt vaklende, men allerede ved 5-3 føler jeg, at jeg har overskud til at gi' den mere gas....og slå en 6'er...., skriver Viktor Axelsen i en mail fra Singapore.

- Og jeg får stor hjælp af Joachim Persson, vores daglige træningspartner, som coacher mig, men desværre måtte udgå p.g.a. hans dumme knæ. Han har altid haft taget på Sasaki, så Joachim kunne gi' mig god sparring kampen igennem, skriver Viktor Axelsen.

Ved du noget? Så send os et tip