Viktor Axelsen blev Årets Komet

Den unge fynbo Viktor Axelsen blev under Copenhagen Masters hædret som Årets Komet 2010.

Det har været et stort år for Viktor Axelsen. Tidligere på året kom titlen som ungdomsverdensmester i hus, og tirsdag blev Axelsen så hædret ved Copenhagen Masters med prisen som Årets Komet 2010.

Prisen uddeles til en ung spiller på vej frem.

-Det er super fedt at få prisen og få den anderkendelse. Det giver lidt ekstra lyst til at træne og give den gas og anderkelse er jo altid fedt, siger Viktor Axelsen til badminton.dk

Et fantastisk år

Med titlen følger en check på 6.000 kroner.

- Det har været et fantastisk år for mig. Det er alt sammen gået meget hurtig, men jeg har nydt det hele vejen. Nu vil jeg bare fortsætte med at arbejde hårdt på at indfri mine mål, siger det unge talent, hvis store mål er at blive den bedste badmintonspiller i verden, siger Viktor Axelsen til badminton.dk

I dag onsdag har Viktor Axelsen endnu en chance for at vinde en pris, da han er nomineret til Politiken og Team Danmarks talentpris Årets Fund 2010.

Oversigt

    Oversigt