I det fynske folks tjeneste

Viktor Axelsen fældet af undertippet landsmand

Viktor Axelsen er nummer to på den seneste verdensrangliste. Foto: SAJJAD HUSSAIN/AFP/Scanpix/arkiv

Fynske Viktor Axelsen er færdig efter første runde i Indonesia Open efter nederlag i tre sæt til Emil Holst.

Viktor Axelsen tabte overraskende EM-semifinalen til landsmanden Anders Antonsen i slutningen af april, og onsdag tilføjede en anden undertippet landsmand Viktor Axelsen endnu en markant bet.

I første runde af Premier Super Series-turneringen Indonesia Open tabte den tredjeseedede fynbo højst overraskende til landsmanden Emil Holst i tre sæt med cifrene 12-21, 21-12, 17-21.

Viktor Axelsen er nummer to på den seneste verdensrangliste, mens Emil Holst blot er nummer 41.

Første sæt åbnede jævnbyrdigt, men fra 12-11 gik favoritten Axelsen fuldstændig i stå.

Emil Holst tog ti point på stribe, og så var første sæt overraskende hans.

Han tog selvtilliden med ind i andet sæt, hvor han bragte sig foran 10-6, inden det så var hans tur til at gå helt ned.

Viktor Axelsen snuppede hele 13 point på stribe og endte med at tage sættet med 21-12.

I afgørende sæt fulgtes de to ad til 8-8, hvorefter Axelsen med tre point på stribe byttede side med en føring.

Den blev hurtigt sat over styr, og fra 13-13 gik undertippede Holst i front og holdt hele vejen hjem.

I anden runde venter vinderen af opgøret mellem Malaysias Wei Feng Chong og japaneren Kazumasa Sakai. Begge er ligesom Emil Holst kommet med i hovedturneringen via kvalifikationen.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.