I det fynske folks tjeneste

Viktor A: Nummer fem i verden

Han røg ud i første runde i Indonesien. Alligevel har Viktor Axelsen taget et gevaldigt hop op ad på verdensranglisten og er nu nummer fem i verden.

Det er første gang, at den 21-årige fynbo er oppe blandt de fem bedste i verden.

Og det skyldes Viktor Axelsens imponerende indsats under Australien Open i sidste uge, hvor han spillede sig i finalen, men tabte til Chen Long fra Kina.

Trods dukkerten forleden under Indonesia Open, hvor fynboen røg ud allerede i første runde, så skriver han selv på twitter, at han er rigtig glad for at se sig selv i top-fem.

"Even though I'm disappointed about my performance yesterday, I'm thrilled to see myself in the top 5"

Du kan se hele verdensranglisten her.

Ved du noget? Så send os et tip