Vild biljagt i Odense centrum

En 22-årig mand prøvede natten til lørdag at stikke af fra politiet i sin BMW.  

Klokken 01.30 ville en af politiets patruljevogne stoppe en BMW, der susede rundt i Odenses indre gader med alt for høj fart. Da føreren nægtede at stoppe, satte patruljevognen efter.

Det blev starten på en hasaderet biljagt gennem Odense. På et tidspunkt kommer bilerne kørende af Østre Stationsvej. Flugtbilisten drejer til højre ad Klostervej med patruljevognen efter sig. På grund af den høje fart ryger patruljevognen ind i modsatte vejbane og fortsætter ind i husmuren.

Braget fra påkørslen får fartbøllen til at stoppe op. En ekstra tilkaldt patruljevogn kommer kørende fra den anden ende af Klostervej og den 22-årige bliver anholdt.

Patruljevognen blev totalskadet og betjenten, der førte patruljevognen,
fik efterfølgende nakkesmerter og er nu sygemeldt.
 
Den anholdte flugtbilist havde indtaget spiritus, men først når resultatet fra blodprøven er kendt, vil det vise sig, om det var så meget, at han kan straffes for det.

Oversigt

    Oversigt