I det fynske folks tjeneste

Vilde heste indfanget

I dag blev Sydlangelands vilde heste indfanget for at gennemgå det årlige sundhedstjek.

01:31

1 af 2

Det er Naturstyrelsen, der sammen med en dyrlæge og lokale frivillige står for at fange hestene.

Og selvom hestene er vilde, så skal de hvert år tjekkes for blandt andet sygdom.

- Udover at have en dyrlæge med til at tjekke hestene, så skal vi også have sat chip på de nye føl, så vi kan holde styr på vores floks sammensætning, udtaler John Theilgaard fra Naturstyrelsen.

Det er dog ikke alle hestene, der fortsætter med at græsse på Langeland, der er nemlig kommet for mange heste i flokken. Derfor bliver nogle af dem flyttet til nye græsmarker, og det er der ifølge John Theilgaard en god grund til.

- Der er simpelthen ikke græs nok til alle hestene, så derfor skal vi have sorteret omkring 20 heste fra.