Vilde heste til Sydlangeland

Ikke ti vilde heste kan få Sydlangeland til at bukke under for dårlig økonomi eller lav beskæftigelse. Tværtimod vil Sydlangeland bruge de ti vilde heste aktivt - i bogstavelig forstand. Vilde heste præsenteres inden længe som en noget anderledes turistattraktion.

-

Ikke ti vilde heste kan få Sydlangeland til at bukke under for dårlig økonomi eller lav beskæftigelse. Tværtimod vil Sydlangeland bruge de ti vilde heste aktivt - i bogstavelig forstand.
Vilde heste præsenteres inden længe som en noget anderledes turistattraktion.

Det er Fyns Statsskovdistrikt, der sammen med de sydfynske kommuner står bag projektet. De første ti heste sættes ud i juni måned, senere skal yderligere 30 - 40 vilde heste sættes ud.

Naturpleje og turisme
Ifølge skovrider Søren Strandgaard fra Fyns Statsskovdistrikt, er der to gode grunde til at sætte vilde heste ud i naturen:

- Hestene kan være med til at skabe en mere varieret natur - en ny form for naturpleje.

- Samtidig skal hestene være en naturattraktion, der lokker hesteinteresserede til.

Hvor hestene kommer fra vil Fyns Statsskovdistrikt ikke røbe.

De første heste bliver sat ud nord for Bagenkop på et engareal kaldet Klise Nord. Senere skal der også gå heste syd for Bagenkop ved området Dovnsklint.

Oversigt

    Oversigt