I det fynske folks tjeneste

Vildt ræs kostede familiefar livet

En 42-årig familiefar mistede onsdag aften livet, da to unge mænd kørte om kap med 150 kilometer i timen ud af en lille landevej på Nordfyn.

-

En 42-årig familiefar mistede onsdag aften livet, da to unge mænd kørte om kap med 150 kilometer i timen ud af en lille landevej på Nordfyn.

Ramt frontalt
Den 42-årige mand var lige drejet ud på Hasmarkmosen fra Jørgensøvej i Otterup, da han blev ramt frontalt af en anden bil.
Den blev kørt af en beruset 19-årig mand, som kørte halvvejs i den forkerte side af vejen.

Kørte om kap
Vidner har set, at den 19-årige før ulykken kørte om kap med en anden 19-årig mand.

Han slap selv fra ulykken med skrammer, men vil nu blive sigtet for uagtsomt manddrab.

Den anden mand vil blive sigtet for at bringe andres liv i fare med sin hasarderede kørsel.

Politiet har testet begge de unge for spirituskørsel, men har ikke fundet grundlag for at varetægtsfængsle dem.

Ved du noget? Så send os et tip