I det fynske folks tjeneste

Villa nedbrændt på Ærø

61-årig kvinde reddede sig selv ud, da der kort før midnat torsdag opstod brand i hendes villa i Ommel på Ærø.

Den 61-årige hørte cirka klokken 23.50 et højt smæld og konstaterede, at der var ild i villaens stråtag.

Hun slap ud, men blev senere indlagt til observation for røgforgiftning, oplyser Fyns Politi.

Branden i huset på Hovedgaden i Ommel på Ærø var så kraftig, at huset nedbrændte.

Umiddelbart ser det ifølge politiet ud til, at branden skyldes fejl i en elledning i huset, der havde elvarme.

Ved du noget? Så send os et tip