I det fynske folks tjeneste

Villabrand i Odense

En villa  i det sydlige Odense blev natten til onsdag svært beskadiget efter at der opstod ild i husets garage.

Ilden på Torpvej i Hjallese blev opdaget omkring klokken 3, og da brandvæsnet nåede frem var garagen omspændt af flammer. Flammerne havde fat i huset tagkonstruktion, men Odense Brandvæsen fik dog hurtigt bugt med ilden.

Ingen mennesker kom til skade, da alle husets beboere nåede ud af huset efter at naboens hund havde gøet. 

Brandvæsnet kender endnu ikke brandårsagen, men mistanken retter sig mod en bil, der stod parkeret i garagen.