I det fynske folks tjeneste

Villaejer fangede tyv

En nordfynsk villaejer fangede en indbrudstyv og holdt ham fast, indtil politiet kom. To andre gerningsmænd slap væk.

Tre mænd brød omkring klokken 19.30 torsdag aften ind i en villa på Toften i Otterup.

Tyvene var på vej væk med en PC og forskellige andre personlige ejendele, da ejeren af villaen satte efter dem.

Han fik fat i en af tyvene og fastholdt ham ved at lægge sig ovenpå ham, hvorefter politiet blev tilkaldt.

Der er tale om en 19-årig mand fra Hårslev, som blev løsladt efter afhøring.

De to andre gerningsmænd er stadig på fri fod.

Ved du noget? Så send os et tip