Ville stikke dørmand ned

19-årig ville stikke dørmand ned, fordi han bortviste ham og hans kammerater fra diskotek i Odense.

Den 19-årige og nogle af hans venner blev lidt efter kl. 02.00 bortvist fra diskoteket Club Treasure på Klingenberg i Odense.

Sammen med fire andre vendte den 19-årige tilbage i meget ophidset humør.

Han trak en foldekniv og stak ud efter maven på en af dørmændene. Dennes kollega nåede dog at varsko ham, så han undveg angrebet, oplyser vagtchefen ved Fyns Politi.

Gruppen forlod stedet, men blev senere passet op af politiet, som anholdt den 19-årige.

Han er kendt af politiet i forvejen.

Han blev ved et grundlovsforhør lørdag middag fængslet i tre uger, sigtet for forsøg på grov vold.

Oversigt

    Oversigt