I det fynske folks tjeneste

Ville stjæle værktøj: To mænd taget på fersk gerning

To mænd blev opdaget i deres foretagende, da de natten til tirsdag ville stjæle el-værktøj fra et firma i Aarup. De er nu anholdt og skal senere tirsdag afhøres.

Det var en forbipasserende, der lidt før klokken 1.00 natten til tirsdag opdagede de ubudne gæster hos et el-firma på Indre Ringvej i Aarup.

- Det er to fyre fra lokalområdet på 27 og 32 år, som er i færd med at stjæle værktøj. De bliver taget med på stationen af vores hundepatrulje, siger vagtchef Lars Theede fra Fyns Politi.

De to mænd befinder sig nu hos politiet og vil senere tirsdag blive afhørt.