I det fynske folks tjeneste

Vinbønder: Supersommer redder høsten

01:19

1 af 2

Som det eneste sted i landet blev flere fynske vinavlere ramt af frost i foråret. Men den lange varme sommer kan være med til at redde høsten.

Fredag morgen skinende solen på druerne i Magtenbølle Vingård og dannede endnu mere sødme i de mørke druer. Men i foråret så alting lidt mere sort ud, da vinmarken blev ramt af nattefrost.

- Det er jo svært at lave vin i Danmark - og det hjælper jo ikke noget at gå og ærgre sig over en dårlig sæson. Man må tage det som det kommer. Jeg vil ikke blive sur og træt over, at jeg får ødelagt nogle planter, fortæller Leif Petersen, der ejer Magtenbølle Vingård med 700 vinstokke.

Men den lange varme sommer har været god for druerne. Leif Petersen forventer at høste mellem 300 og 400 kilo druer. Og ud af dem producerer han Clairetvin. En vintype, der er en rødvin, men som er fremstillet som en hvidvin.

Høsten begynder omkring den 10. oktober.

Magtenbølle Vingård har sammen med en række andre fynske vingårde åbent hus lørdag. Du kan se her hvor.

Ved du noget? Så send os et tip