Vinderen i Griseligaen fundet

Efter et tæt opløb mellem fynske svineproducenter er årets vinder i Griseligaen nu fundet. Team Michael Rasmussen klarede sig samlet set bedst inden for vækst, lav dødelighed og flest fravænnede kuld.

Griseligaen er opfundet af FynVet Svinefagdyrlæger, og svineproducenterne konkurrere på velfærd, trivsel og god management - samlet omregnes resultaterne til et indekspoint. Konkurrencen er inspireret af Tour de France og kører i sidste kvartal af året.

Team Michael Rasmussen fra Glamsbjerg vandt Griseligaen med en samlet index score på 10,16. Team Grubbe gruppen indtager andenpladsen med index score på 10,02, og tredjepladsen går til Team Bakkebo med index score på 9,96. De tre vindere bliver nu belønnet med henholdsvis en gul, grøn, blå og prikket trøje.

Førstepræmien er en rejse til Paris og vinderen fra hver kategori får overrakt en enten den gule førertrøje, den prikkede bjergtrøje, den grønne pointtrøje eller den blå ungdomstrøje. Præmierne bliver overrakt ved FynVets årsmøde 3. februar.

Oversigt

    Oversigt