I det fynske folks tjeneste

Vindfølsomme køretøjer frarådes på Lillebælt

Stormen Helga er gået i land i det vestjyske - men også Fyn får lidt at mærke. Vejdirektoratet fraråder lige nu vindfølsomme køretøjer at passere den nye Lillebæltsbro.

Stormen truer lige nu mest vestjyderne, men de kraftige vindstød blander sig også lidt i den fynske morgen- og formiddagstrafik. Vejdirektoratet fraråder fredag formiddag vindfølsomme køretøjer at krydse den nye Lillsbæltsbro.

Et vindfølsomt køretøj kan være en bil med campingvogn eller anhænger, lastbiler med meget let last - eller tomme lastbiler. Det kan også være busser og varebiler.

Advarslen forventes ophævet i løbet af fredag formiddag.

Vi følger op på trafikken.