Kraftig vind: Varsel mod vindfølsomme køretøjer på adskillige broer

Advarsler fra Vejdirektoratet og 'Sund og Bælt' mod vindfølsomme køretøjer på både adskillige fynske broer. Varslerne skyldes kraftig blæst på strækningerne.

Lørdag eftermiddag blæser det så meget, at der advares mod vindfølsomme køretøjer på adskillige fynske broer.

Der er blevet udsendt varsler mod vindfølsomme køretøjer på følgende broer: Storebæltsbroen, Lillebæltsbroen, Svendborgsundbroen og Langelandsbroen.

Varslet mod vindfølsomme køretøjer på Storebæltsbroen kommer fra Sund og Bælt, som har haft skrevet på deres hjemmeside og twitter.

De tre andre varsler, som er sendt ud for henholdvis Lillebæltsbroen, Svendborgsundbroen og Langelandsbroen, kommer fra Vejdirektoratet, som advarer på både deres hjemmeside og på twitter.

 

Opdatering
Varslet for Lillebæltsbroen er nu ophævet. Det meddeler Vejdirektoratet på twitter. Vejdirektoratet anbefaler dog stadig, at man kører forsigtigt, da der stadig er kraftig blæst på strækningen.
Clock09. feb 2019, kl. 16:54
Varslet for Storebæltsbroen forlænget til klokken 19. Varslerne for Svendborgsundbroen og Langelandsbroen også fortsat gældende.

Første varsel: Kraftig vind på Lillebæltsbroen

Det første varsel, som blev sendt ud omkring klokken 14.15, var gældende for Lillebæltsbroen. Varslet var for den nye bro og dermed motorvej E20.

- På E20 Ny Lillebæltsbro frarådes i øjeblikket passage med vindfølsomme køretøjer. Vinden forventes først at aftage i løbet af eftermiddagen, skrev Vejdirektoratet på twitter.

Vejdirektoratet oplyste her, at vinden først forventedes at aftage i løbet af eftermiddagen. Omkring to timer efter varslet blev sendt ud, ophævede Vejdirektoratet varslet med følgende tweet: 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Også kraftig blæst over Storebælt

Det er ikke kun den vestlige broforbindelse til Fyn, der står i kraftig blæst. Også Fyns østligste broforbindelse er omfattet af et varsel.

Der advares nemlig også mod vindfølsomme køretøjer på Storebæltsbroen. Det fremgår af Sund og Bælts hjemmeside. 

- På Storebælt frarådes kørsel med vindfølsomme køretøjer på grund af kraftig blæst. Forventes ophævet kl. 17:00, skriver Sund og Bælt på siden.

Efterfølgende har Sund og Bælt forlænget varslet til at gælge til klokken 19 lørdag aften.

 

Yderligere varsel: Nu også for Svendborgsundbroen og Langelandsbroen

I første omgang frarådede Vejdirektoratet vindfølsomme køretøjer på den nye Lillebæltsbro. Men efterfølgende har Vejdirektoratet sendt endnu en advarsel ud på twitter og Vejdirektoratets hjemmeside. 

Lørdagens blæsende vejr gør nemlig, at der nu også advares mod at køre i vindfølsomme køretøjer på rute 9 Svendborgsundbroen.

Nedenstående tweet blev sendt ud lørdag klokken 15.13.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ifølge Vejdirektoratet vil den kraftige vind i Svendborgsund fortsætte helt frem til et tidspunkt i løbet af natten til søndag. Ud fra dette vil varslet gælde mange timer endnu. 

Seneste udmelding gælder for Langelandsbroen, hvor der nu også advares mod passage i vindfølsomme køretøjer. Her forventes det også, at vinden først aftager lørdag aften.

Oversigt

    Oversigt