Vindmøller ved Sprogø indviet

Syv vindmøller ved Sprogø blev fredag indviet af transportminister Lars Barfoed. Møllerne gør Sund & Bælt selvforsynende med strøm.

Møllerne i Sprogø Havmøllepark er 115 meter høje og propellerne har en diameter på 90 meter.

Tilsammen producerer de hvad der svarer til forbruget i 16.000 parcelhuse.

De har kostet 400 millioner kroner.

Udover at forsyne Sund & Bælts broer over Storebælt og Øresund og flere af selskabets havne, forhandler Sund & Bælt med blandt andet Nyborg og Slagelse kommuner om at aftage grøn strøm fra møllerne.

- Sund & Bælt har med opførelsen af havmøllerne vist visioner og været foregangseksempel for transportsektoren med hensyn til klimavenlig energi.

Oversigt

    Oversigt