I det fynske folks tjeneste

Vindstød op til kuling: Mere efterår end sommer i vente

Tirsdag bliver en ganske blæsende og ikke specielt varm sommerdag med temperaturer op omkring 16-17 grader.

Tirsdag bliver hvad mange nok vil kalde en typisk dansk sommerdag med blæst og mulighed for enkelte regnbyger. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Tirsdagsvejret starter ud med en omgang blæsevejr fra vest og nordvest. Flere steder kan vi ifølge DMI komme helt op på vindstød af hård kuling.

Der bliver også perioder med mulighed for lidt sol, og oven i det kan der også komme enkelte byger. Så altså lidt en blandet landhandel af en klassisk, dansk sommerdag.

- Måske lidt byger, men det bliver ikke så mange. Men heller ikke særlig varmt, siger TV 2 Vejrets Per Christiansen.

Temperaturen falder en del i forhold til de seneste par dage, og vi får temperaturer ned mellem 14 og 16 grader. I aften aftager vinden og bliver natten til onsdag let til frisk fra vest og nordvest. Der kommer kun få, lokale byger samt temperaturer ned mellem otte og 12 grader.

Læs også Vejrskifte på vej: Mandag bliver kølig og våd

Og sådan er tendensen faktisk også i de kommende dage. Frem mod lørdag bliver det alle dage blæsende og med temperaturer på mellem 15 og 18 grader. Torsdag, fredag og lørdag er der også stor risiko for regnbyger, og især fredag kan også gå hen og blive rigtig blæsende.

- Det ligner en gråvejrsdag med masser af regn, siger vejrværten.

01:25

Se mandagens sene vejrudsigt.

Luk video