Vingaard skød OB i sænk

Fynboen Martin Vingaard sænkede OB med to fuldtræffere, da Esbjerg vandt 2-0 i lørdagens SAS Liga-opgør.

Mens OB stadig slås med at finde en angriber, der kan finde
målrammen, var det et fynsk stortalent i form af den tidligee B1913-spiller Martin Vingaard, der blev matchvinder i lørdagens SAS Liga-kamp på Odense Stadion.

Kun et point i tre kampe

Fynboerne må notere sig en point- og målfattig indledning på
sæsonen med bare et enkelt point i de to første kampe, mens
Esbjerg har fået seks point i tre kampe.

21-årige Martin Vingaard regerede i den grad i første halvleg,
og inden de to hold gik til pause, havde han bragt Esbjerg foran
2-0 i en ganske livlig kamp.

OB forsøgte at presse på for at komme tilbage i kampen, men
fynboerne havde tydeligvis ikke en bomber i front til at løse
den opgave.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt