Vinkelsliber mod pengeskab

Bevæbnet med en vinkelsliber brød ukendt gerningsmænd natten til fredag ind i SuperBest på Åbakkevej i Korup.

Ved at smadre et vindue i en dør hos en ejendomsmægler og herefter nedbryde en væg på et toilet til et omklædningsrum, skaffede tyvene sig adgang til et lokale med et pengeskab.

Her brød de endnu en væg ned før de gik løs på pengeskabet.
Indbrudsforsøget endte dog uden udbytte, da pengeskabet var tomt, men hos SuperBest er der sket skader for omkring 100.000 kroner.

- Det er rimeligt surt, og vi skal nu i gang med et større oprydningsarbejde, fortæller købmand Jens Leerman fra SuperBest.

Fyns Politi undersøgte fredag formiddag gerningsstedet, men har ingen spor af tyvene efter det voldsomme indbrud.

Henvendelser i sagen til Fyns Politi på 114.

Oversigt

    Oversigt