I det fynske folks tjeneste

Vinterbader: Når vi kommer op, så er vi som i en rus

01:35

Vinterbadere ved Troels sø løb ind i det nye år med en dukkert. Video: Masoud Jafari Pouia

Det vrimler med vinterbadere ved søer og strande på Fyn nytårsdag. Men hvorfor vælge at hoppe i det kolde vand, når man kan ligge under den varme dyne?

Regnen løber ned over hans pande. Det gør dog ikke så meget, for om lidt skal hele kroppen i vandet. Nytårsdag er for mange lig med dyner, pizza og tv-serier uden stop. Mens andre vælger at hoppe i en fem grader varm sø som kur mod tømmermændene. 

- Når vi kommer op, så er vi som i en rus. Kroppen tror, at den er ved at dø, så den bliver fyldt med endorfiner og andre gode stoffer, siger Søren Peter Johansen, en af initiativtagerne til nytårsbadning ved Troels sø ved Årslev. 

Det kolde chok udløser både endorfiner og adrenalin i kroppen. Stoffer som kan være meget vanedannende. Måske er det derfor, at flere og flere registrerer sig som vinterbadere. I 2016 var der 29.000 registrerede vinterbadere. 

Siden 2013 har Årslev Løbeklub arrangeret nytårsbadning for de hårdføre. Omkring 50 kvinder, mænd og børn var mødt op ved søens bred og pludselig smed de tøjet og hoppede jublende ud i søen. 

En af dem var Maja Tommerup, som skulle prøve at vinterbade for første gang. Hun var lidt nervøs inden, men da hun kom op,  mærkede hun intet til det. 

- Det var ikke så slemt, som jeg troede. Hvis man bare skynder sig, så når man ikke at fornemme, at det er så koldt, siger Maja Tommerup, da hun kommer op af vandet. 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.