I det fynske folks tjeneste

Vintervejr på Fyn - og mere sne på vej

Mange fynboer er onsdag morgen vågnet op til snevejr. Det kan give trafikale udfordringer her til morgen, og Vejdirektoratet melder om glatte veje.

02:17

Snefygning gør det besværligt for bilisterne på Sydfyn.

1 af 2

Vintervejret tog fusen på meteorologerne og ramte Danmark et par døgn før beregnet, da det allerede tirsdag eftermiddag begyndte at sne kraftigt flere steder på Sjælland.

Sneen ramte også Fyn få steder tirsdag, men først natten til onsdag er der kommet sne over det meste af Fyn.

Det kan give problemer i morgentrafikken. Vejdirektoratet melder om risiko for glatte veje i Svendborg, Nyborg, Middelfart og Assens. I både Nyborg og Assens er der fra den helt tidlige morgen derfor blevet saltet.

Ifølge de seneste prognoser kan fynboerne endda se frem til mere sne i løbet af dagen.

De snebyger, der i går ramte Bornholm og store dele af Sjælland, driver nemlig vestpå i løbet af onsdagen, og især på den sydlige del af Fyn kan der komme op til 5 centimeter sne i løbet af dagen.

03:28 Luk video