Virksomhed udbrændt i Middelfart

Virksomheden Wiro på Industrivej i Middelfart brændte natten til torsdag helt ned til grunden. Det fortæller politiet til TV 2/FYN.

Branden blev anmeldt klokken 4.26, hvor der var meldinger om, at virksomheden, der sælger fiskeudstyr over internettet, stod i flammer.

Først et par timer senere var ilden slukket, men der havde branden været så omfattende, at bygningen var udbrændt.

Ingen mennesker kom til skade ved branden. Torsdag formiddag vil politiet undersøge, hvorfor branden opstod.

Oversigt

    Oversigt